Terapi i naturen – introduktion

Naturen som terapirum

Det giver så meget mening, at lave terapi i naturen og anvende de naturlige rammer i et terapirum.

Når sessionen afholdes udenfor, er der sat andre rammer og givet andre muligheder – end når vi er indenfor.

Naturbaseret terapi eller terapi udenfor i den friske luft er baseret på samme teoretisk og empirisk grundlag, som terapi indendørs.

Psykologpraksis på husmandssted

Jeg har praksis hjemmefra. Der er ikke noget bedre sted, at have min psykologpraksis, end på mit hyggelige husmandssted.

Her er der højt til himmelen, frisk luft og masser af plads.

Her er mine dyr, den gamle have med de krogede æbletræer, dens hyggekroge, bålplads og siddepladser med udsigt til de bølgende marker.

Omkringliggende psykologpraksis på husmandssted, er Ådalen med dens enge, fuglereservat og åen, der slynger sig gennem landskabet.

Praksis er ude på landet, nær Odder og kun 20 minutters kørsel fra Århus.

Udsyn og udsigt kan skabe nye perspektiver i terapien

Her er så mange muligheder.

Både til at strække blikket – skabe udsyn og perspektiv.

Til at bevæge sig ud og afprøve nye ting eller finde sig en lun krog.

Komme helt ned i tempo og kunne mærke hvad der mon er derinde…

udeterapi-paa-havebaenk-med-udsigt

Det traditionelle terapirum versus terapi i naturen

Langt de fleste psykologer afholder sessioner indedøre.

Rent praktisk, holder mange psykologklinikker til på adresser inde i byerne.

Og jeg nærer den største respekt for mine fantastiske psykologkollegaer – jeg har blot valgt, at gøre det lidt anderledes og åbne mit terapirum op – nu jeg har disse fantastiske omgivelser at lave terapisessioner i.

Når terapirummet bliver større, er det min erfaring, at vi får vi flere muligheder for at tilrettelægge terapisessionen godt til dig.

Mit uderum – åbent terapirum med udsigt til natur

terapirum-uderum-i-vintermoerket

Det uformelle, hyggelige uderum er vores base.

Her er vi næsten indenfor – dog udenfor…

I uderummet er brændeovn, gode siddepladser og undervisningsforhold.

Herfra kan vi bevæge os ud.

Er vejret til det, sidder vi oftest udenfor i haven eller spadsere rundt – alt efter hvad du trænger til og som fungerer bedst for dig.

Naturen som det terapeutiske rum

At lave terapi indenfor eller online kan bestemt også rigtig meget.

Jeg oplever, at de udendørs rammer er med til at skabe andre og nye muligheder for klienten… Så der kan udforskes og opdages andet – end hvis vi sad indendøre.

For mange kan dét at anvende naturen som et terapirum være med til at åbne op nye muligheder og blive mere nærværende i øjeblikket.

Mange klienter fortæller, at de allerede kan mærke pulsen falde, når de drejer ind på grusvejen.

Det er fantastisk at samtalerne er herude – bare den simple ting, at jeg ikke behøver at tænke om at finde efter en p-plads, som jeg skulle gøre inde i byen. Herude er der plads. Og det betyder meget når man har angst og er ramt af stress.”

en tidligere klient

Naturen er sund for os fortravlede mennesker.

Vi ved godt, at det er sundt for os at være ude i naturen. Men har vi tiden til det?

Ved at kombinere de gavnlige effekter af naturens indvirkning på os, kan

Jeg er dybt optaget af at udvikle og beskrive hvordan man kan lave terapi i naturen – inden for en Acceptance and Commitment-teoretisk rammeforståelse (ACT).

Den evidensbaseret metode er mit fundament. 

Jeg er passioneret for at undersøge og udvikle på hvilke måder ACT kan anvendes ude i naturen.

Dyr med til sessionen?

Terapi kan også blive assisteret af dyr. Mange studier påviser gode effekter, når dyr er med til terapi.

Det kan være relevant, at have et dyr med under terapien, hvis du godt kan lide dyr og kan være nervøs ved situationen.  

Billedet viser et af vores æsler, Nimbus, som vi kan tage med ud på en gåtur.

Æsler er fantatiske terapidyr. De er meget rolige og skulle de blive bange, er det deres instinkt at blive stående hvor de er. De flygter ikke.

Terapihunden Milton

I det daglige kan terapihunden Milton være med til din session.

Jeg hører dig ad, når vi aftaler vores første møde, om du ønsker der skal være en terapihund tilstede eller ej.

Folk med sværere angstlidelser og PTSD kan føle sig beroliget, hvis de indimellem kan nusse med Milton.

Så bliver det en smule nemmere, at arbejde med dét, der er så svært i terapien.

Men naturligvis kun hvis de er glade for hunde!

Naturen giver plads til dine udviklingsprocesser

Jeg sætter generelt en ære i at være fasilitator for udviklingsprocesser. 

Derfor anvender jeg alle de forskellige settings, der kan give mening for den enkelte klient.

Om det er oppe i samtalerummet på 1. salen indendøre, siddende i morgensolen midt på gårdspladsen eller på gåtur med et æsel.

Jeg spørger tit den enkelte, hvad de har behov for, når de ankommet.

Nogle ser helt sammenbidte ud eller ser pressede ud efter en hård dag på arbejdet.

Og har du brug for lige at lande, kan vi gå ned til træhegnet og kigge ud over engene – hænge lidt ud og strække blikket.

Sådan kan vi holde en kort hjernepause inden vi for alvor går igang med sessionen.

Og jeg kan jo ikke lade være med at fremhæve, at dét at holde en hjernepause og på den måde passe på sig selv – netop er vigtigt at gøre og lære.

Det er utroligt, at du ved at kigge ud på naturen i få minutter, kan komme mere i balance – så er du mere klar til at indgå i det psykoterapeutiske arbejde.

Og det er selvsagt essentielt, at du er mentalt klar til at lave terapi, så du kan få mest muligt med fra terapien.

Tak for din opmærksomhed.


Se flere indlæg om