Over-springs-handlinger foretages af alle mennesker.
Overspringshandlinger kan forståes som noget vi gør – i stedet for at gøre noget andet. På den måde udsætter du at gøre noget bestemt, som du udmærket godt ved burde gøres.
Problemet er bare, at mange overspringshandlinger kan fører til selvkritik tænkning og mere ubehag.
Overspringshandlinger opstår, når noget opleves som…
• svært
• ubehageligt
• betydningsfuldt – når det er noget vigtigt på spil
• kedsomhed
• uoverskueligt
• ulyst
• ”pligt”-opgaver
Vi laver overspringshandlinger – fordi vi kan
Fordi vores hjerner fungerer sådan, at det limbiske system, belønningssystemet, er på jagt efter den umiddelbare tilfredsstillelse – vil mere af det rare, nemme, lette og helt sikkert være med til at undgå ubehag.
Overspringshandlinger er en kortsigtet måde at flygte på.
Her er et eksempel fra mit liv.
Min gamle kat Molly besluttede sig for at skulle nusses – og jeg gav efter.
Velvidende at jeg burde se at blive færdig med mit kontorarbejde – tror faktisk at det var noget så kedeligt som mit årsregnskab, der skulle til at blive færdig.
Findes der noget mere kedeligt??
Så da katten bød sig til – greb jeg den!!
På den måde undveg jeg det kedelige og irriterende arbejde med mit regnskab – bare lige for en kort stund…
Så når vi laver overspringshandlinger, gør vi det i et forsøg på at undgå et eller andet ubehag, som vi forbinder med en bestemte opgave. I det øjeblik hvor vi laver de små overspringshandlinger, får vi så en lille følelse af velvære. Og dét er nok til, at vi vil gøre det igen og igen og igen (ex at tjecke sin mobil).
Men læg lige mærke til, at vi på denne måde – på den længere bane – rent faktisk ØGER mængden af vores oplevede ubehag, da udførelsen af overspringshandlinger sjældent fører til fornemmelse af at være super cool og mega dygtig…
Vi skubber blot lorten foran os…
“Tilladende-tanker”
For nogle kan det være konkrete tanker “tilladende-tanker”, der lukker op for overspringshandlingerne.
Tilladende-tanker kan lyde som; ”Det er nok bedre at vente med det til i morgen, for så er vejret og så bedre” eller ”Jeg gør det bare på tirsdag – og så gør jeg dobbelt så meget…” Altså tanker, der handler om at udskyde eller lave være med at gøre noget lige nu. At give efter for, og gøre som de tilladende tanker anviser, ofte til dårlig samvittighed.
For mig førte mine tilladende tanker mig til at rejse mig fra skrivebordet (fysisk væk fra det kedelige)
Mener tanken gik ud på noget ala….
“Her er mulighed for et super godt billede, som jeg kan bruge på min hjemmeside”
Også er det jo med at være hurtig og gribe changen…
Og jeg viste så udemærket, at jeg var igang med at lave overspringshandlinger…
😉
“Har jeg lyst til…” – når lysten bestemmer for meget
For andre kan det være mere følelsesbetonet, hvor lysten så at sige styre dine handlinger.
Tager du dig selv i at mærke efter om du har lyst til noget, som du faktisk gerne vil få gjort? Så kan denne mærken efter blive en anden måde, hvor du kommer til at udskyde dine opgaver på.
Også kan man jo bruge tiden bagefter på at klantre sig selv…
Negative tanker som; ”aldrig få gjort…” og ”det er da også typisk, at jeg ikke kan …”.
Disse tanker og den indre nedgørende og selvkritiske tone er heller ikke med til at styrke sit selvbillede, selvværd eller få tingene gjort. Så igen er den samlede bunke af ubehag blot vokset.
Forskel mellem overspringshandling og hjernepause
Men hvad er så forskellen mellem pauser og overspringshandlinger?
Nogle gange, når vi sidder i en opgave, kan det være svært at komme videre – vi kan komme til at sidde fast uden at komme videre. Her kan opstå megen knap så effektiv tid.
Det bedste du kan gøre i denne situation er, at give sig selv og hjernen din en pause – at holde en hjernepause.
Vi ved, at hjernen kun kan koncentere sig i relativ kort tid (ca 20 minutter ad gangen).
Og ved tænkearbejde, hvor du sidder koncentreret og skal løse eller udføre en bestemt opgave, så trættes din hjerne.
Derfor er det vigtigt at kende forskel på overspringshandling og hjernepause.
En hjernepause er en rigtig pause, hvor du intet bestemt foretager dig og uden skærme.
Du kan kigge ud af vinduet, falde i staver eller dagdrømme lidt, men det er også fint at gå lidt uden for; mærke vinden, lægge hovedet tilbage og betragte skyerne. Så længe dine få minutter er uden andet formål end blot at være…
Hvad du kan gøre – ændre dit mønster:
Uanset hvad dine overspringshandlinger er eller hvorfor du gør dem, så gælder det jo om hvad kan du konkret gøre?
Tjaa. Du kan ikke smide dem væk eller forhindre dem i at komme igen – og dette med garanti.
Ønsker du at bruge mindre liv på at lave overspringshandlinger og mere på det meningsfulde, så kan du overveje følgende:
Hvorfor er det vigtigt for mig?
Forandring starter ved bevidste valg: Når du ønsker at lave forandringer, skal du naturligvis gøre dette stålende klart for dig selv.
1) At du nu træffer et valg og har taget en beslutning om at noget skal begynde at blive anderledes.
2) Hvorfor du i grunden ønsker denne forandring? Er det i grunden vigtigt for dig, eller er det andres meninger og holdninger? Hvorfor er dette vigtigt for dig? Hvad ligger der dybt inde i dig, som er årsagen til at du bliver nød til at sætte disse forandringsprocesser i gang? Hvilke værdier er væsentlige for dig som person?
Vær bevidst tilstede
Øv dig på at være bevidst tilstede. Det gælder om at blive opmærksom på hvad det dukker op i dit sind, så du bliver bedre i stand til at opdage når ”smutvejene” fra ubehaget begynder at dukke frem og lokke. Og husk at dette sket hos os allesammen. Bliv mere bevidst – så kan du hurtigere opdage og genkende dine egne faldgrubber.
Tag et valg & gør det
Når du opdager, at du er lige ved eller allerede er gået i gang med en oversringshandling, kan du vælge at sige det højt; ”Hovsa, nu forslår min hjerne mig at lave en overspringshandling” eller simpelthen stoppe op, og vælge at fortsætte med dét som du ellers vælger at gøre (ex sidde dig ned igen og fortsætte med at skrive). Når du har opdaget en oversprings-handling, kan du vælge om du;
1) fortsætte med at lave din overspringshandling(er), eller 2) få dine fødder til at bevæge sig i en anden retning.
Det mest effektive er, at du går i gang med en afgrænset, mere overkommelig del af den opgave, som du ellers ville udskyde. Det sværeste er, at komme igang – og når du først er i gang, tyder meget på, at det er meget nemmere at få gjort.
Vælg bevidst at gøre dét, som du har sat dig for. Og gøre dette med en venlighed overfor dig selv. Det er ikke nogen let proces, så husk at rose dig selv. Du er jo i gang med at øve dig i noget vigtigt.
Husk : vi øver os hver eneste dag – så det gælder om at vide, hvad du faktisk øver dig i.
Tak fordi du læste med,
De bedste hilsner fra Karina Thomsen
Kilder: Inspireret af “Procrastination, Emotion Regulation, and Well-Being”, kapitel 8, skrevet af Timothy A. Pychyl, Fuschia M. Sirois (2016): https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780128028629000086.