Posted On 14. januar 2020
Japansk skovbadning kaldes også ”Shinrin-yoku”
Skovbadning har sine rødder i Japan og handler basalt set om at opnå et bedre helbred – både fysisk og mentalt. Når du skovbader, åbner du dine sanser, så du “bader dig” i dine indtryk fra skoven.
Du oplever så at sige skoven i fulde drag ved bevidst at tager dine sanseindtryk fra skoven ind.
Den japanske forsker dr. Qing Li er ekspert i skovmedicin og undersøger på hvilke måde, at skovbadning, træer og at leve i grønne omgivelser kan gavne vores sundhed og lindre lidelser.
Skovbadning har været anvendt i flere årtier i østen.
Men det var først i 2004, at der for alvor blev startet på at undersøge, om der kunne være nogle forbindelser mellem skove og menneskers sundhed (dr. Qing Li, 2019).
Bogen “Ind i Skoven. Skovbadets kunst og videnskab”, af dr. Qing Li (2019), Gyldendal.
Moderne stressbehandling
Forskningen taler i dag sit klare sprog om, at få timers skovbadning kan have en ganvlig effekt på krop og sind.
I dag anvendes shinrin-yoku over hele Japan, hvor der på nationalt plan er 62 centre, der tilbyder skovterapi. Japan er desværre også kendt for befolkningens massive stress, hvor der rapporteres om stressrelaterede dødsfald.
Derfor er shinrin-yoku blevet en anerkendt måde, at forebygge, behandle stress og generelt passe godt på sit helbred.
Sådan kommer du igang med at skovbade.
Effekterne af skovbadning
Jeg blev selv positivt overrasket over de empiriske undersøgelser, som finder på området.
Forskningen viser, at skovbadning statistisk set kan:
- gavne dit humør og mindste tegn på depression, angst, vrede, energi, udmattelse og forvirring.
- påvirke din søvnkvalitet, så du sover længere og bedre.
- betydelig reduktion af stresshormoner.
- nedtone det sympatiske nervesystem (høj arousal) og sætte gang i det parasympatiske nervesystem (lav arousal), så dit system kommer mere over i en hvile- og genopbygningstilstand.
- styrke immunforsvaret, ved bla. øge aktivitet og antal af de hvide blodceller kaldt NK-celler.
- sænke blodtrykket, øge hjertefrekvensvariabiliteten.
De fleste undersøgelser er baseret på to timers skovbadning i et roligt tempo, mens andre deltagere har tilbragt 2-3 døgn ude i skoven.
Test dig selv for skovbadningens effekt
Du kan selv lave dit eget mini-studie af, på hvilke måder du påvirkes af skovbadning.
Lige før du tager afsted, find et papir og noter mindst fem kategorier ned, der er relevante for dig. Det kunne eksempelvis være: tristhed, ængstelse, uro, bekymring, lykkelig, træthed, veloplagthed, usikkerhed, frustration, vrede, nervøsitet eller anspændthed (find gerne selv på flere).
Når du har valgt nogle ud, prøv at estimer, hvordan du har det lige nu på en skala for 0 – 10.
Efter du har skovbadet, kan du igen prøve at vurdere hvordan du har det nu.
Noter hvor du ligger på skalaen og sammenlign bagefter med din første test.
Nu har du din egen mini-måling af skovbadningens virkning på dit humør. Er der noget som har ændret sig?
Rigtig god fornøjelse.
Kilder:
“Ind i Skoven. Skovbadets kunst og videnskab”, af dr. Qing Li (2019), Gyldendal.
Web: Den Internationale forening for natur- og skovmedicin. www.infom.org
Related Posts: