Posted On 14. januar 2020
Japansk skovbadning kaldes også ”Shinrin-yoku”
Skovbadning har sine rødder i Japan og handler basalt set om at opnå et bedre helbred – både fysisk og mentalt.
Når du bader i skoven, åbner du dine sanser, så du fordyber dig i sanseindtrykkene fra skoven.
Du oplever så at sige skoven i fulde drag ved bevidst at tager dine sanseindtryk fra skoven ind.
Den japanske forsker dr. Qing Li er ekspert i skovmedicin og undersøger på hvilke måde, at skovbadning, træer og at leve i grønne omgivelser kan gavne vores sundhed og lindre lidelser.
Skovbadning har været anvendt i flere årtier i østen.
Først i 2004 kom der for alvor gang i videnskabelige undersøgelser af, om der kunne være nogle forbindelser mellem skove og menneskers sundhed (dr. Qing Li, 2019).
Bogen om skovbadning hedder
“Ind i Skoven. Skovbadets kunst og videnskab”
skrevet af dr. Qing Li (2019),
og udgivet hos Gyldendal.
Moderne stressbehandling
Forskningen taler i dag sit klare sprog om, at få timers skovbadning kan have en ganvlig effekt på krop og sind.
I dag anvendes shinrin-yoku over hele Japan, hvor der på nationalt plan er 62 centre, der tilbyder skovterapi. Japan er desværre også kendt for befolkningens massive stress, hvor der rapporteres om stressrelaterede dødsfald.
Derfor er shinrin-yoku blevet en anerkendt måde, at forebygge, behandle stress og generelt passe godt på sit helbred.
Effekterne af skovbadning
Jeg blev selv positivt overrasket over de empiriske undersøgelser, som finder på området.
Forskningen viser, at skovbadning statistisk set kan:
- gavne dit humør og mindste tegn på depression, angst, vrede, energi, udmattelse og forvirring.
- påvirke din søvnkvalitet, så du sover længere og bedre.
- betydelig reduktion af stresshormoner.
- nedtone det sympatiske nervesystem (høj arousal) og sætte gang i det parasympatiske nervesystem (lav arousal), så dit system kommer mere over i en hvile- og genopbygningstilstand.
- styrke immunforsvaret, ved bla. øge aktivitet og antal af de hvide blodceller kaldt NK-celler.
- sænke blodtrykket, øge hjertefrekvensvariabiliteten.
De fleste undersøgelser er baseret på to timers skovbadning i et roligt tempo, mens andre deltagere har tilbragt 2-3 døgn ude i skoven.
Vil du selv prøve skovbadning?
Læs: “3 trin til at komme godt i gang med skovbadning“
Test dig selv for skovbadningens effekt
Du kan selv lave dit eget mini-studie af, på hvilke måder du påvirkes af skovbadning.
Lige inden du tager afsted på skovbadning, find et papir og noter mindst fem kategorier ned, der er relevante for dig.
Du kan jo have det lidt forskelligt fra dag til dag, så derfor godt at notere dig hvordan du har det før skovbadning hver gang.
Du kan eksempelvis notere dig hvordan du har det indenfor nogle af disse kategorier:
– tristhed, ængstelse, uro, bekymring, træthed, veloplagthed, usikkerhed, frustration, nervøsitet eller afslappethed
Find gerne selv på flere, som er relevante for dig.
Når du har valgt nogle kategorier ud, prøv at estimer, hvordan du har det lige nu på en skala for 0 – 10.
Efter du har skovbadet, kan du igen prøve at vurdere hvordan du har det.
Noter hvor du ligger på skalaen og sammenlign bagefter med din første test.
Nu har du din egen mini-måling af skovbadningens virkning på dit humør. Er der noget som har ændret sig?
Rigtig god fornøjelse.
Kilder:
“Ind i Skoven. Skovbadets kunst og videnskab”, af dr. Qing Li (2019), Gyldendal.
Web: Den Internationale forening for natur- og skovmedicin. www.infom.org