3 trin til at komme godt i gang med skovbadning

Posted On 14. januar 2020

Hvad er skovbadning?

Skovbadning er en metode, som giver dig mulighed til at forbyde dig i naturen.

Læs her om 3 konkrete trin til at komme godt igang med skovbadning.

Du kan have flere grunde til at prøve skovbadning; er du i gang med psykologisk behandling for stress, eller hvis du vil bare passe godt på dig selv, som forebyggende indsats mod at blive stresset.

Se nærmere, om hvad skovbadning kan gøre godt for: Hvad er skovbadning?

3 trin til at komme godt i gang med skovbadning

Her er de tre trin, der vil hjælpe dig til at komme godt igang med skovbadning.

For mig er der intet spirituelt i at tage ud i skoven og fylde sanserne med indtryk fra den dejlige natur. Andre kan tillægge dette en anden betydning – du skal gøre det på din måde.

Uanset hvad, kan du få god gavn af din skovbadning ved at følge disse tre enkle trin til at få en god start på skovbadning.

1. trin: Forberedelse

Tænk praktisk.

Hvis du vil kunne sidde behageligt, så tag et liggeunderlag med og måske et tæppe.

Nogle har en skitseblok med …Og til den kolde tid, er lommetørklæder, varm te og tørre sokker slet ikke så dårlige at få med i rygsækken.

Giv dig selv tid – hav god tid, måske et par timer, uden at du har en bagkant/aftale, som du kan føle dig presset af.

Og er mobilen er naturligvis enten efterladt derhjemme eller på lydløs 😉

2. Din mentale indstilling

Skovbadning har intet med træning, konkurrence eller præstation at gøre.

Det er ikke væsentligt, hvor langt du går, men hvordan du er tilstede på din vej.

Skovbadning er en mulighed, for at åbne dit sind op, være nærværende og byde din nysgerrighed velkommen.

Forvent intet, og tillad dig selv at være uden mål eller forventninger i de næste par timer – du skal intet bestemt, andet end at være og tage skoven samt øjeblikket til dig.

3. trin: Sådan gør du – åben dine sanser

Badningen sker, når du dykker ned i dét, som du kan registrere.

to psykologer træner sig i skovbadning

Brug dine 5 sanser til at komme tilstede i nuet – uden at skulle andet.

Læg mærke til lyde, dufte og hvordan det føles at bevæge dig rundt i en skov.

Fordyb dig i et blad, en kogle eller mosset på din vej.

Bevæg dig stille, giv dig tid til at stoppe op, og lad dine fødder eller dit indre barn finde ruten – fremfor kun at følge den slagne sti.

Mange finder også et sted at sidde. Du kan meditere eller blot tage skoven til dig.

Husk, du kan ikke gøre noget forkert. Du kan ikke være på besøg i en skov på en forkert måde.

Disse 3 trin til at komme godt i gang med skovbadning er blot en inspiration til dig.

Men jeg kommer ikke afsted…

Naturen er sund for os fortravlede mennesker. Det er bare med at komme derud – hvilket du jo udemærket godt ved 😉

Oplever du måske at det kan være svært at komme afsted – kan det være tanker der spænder ben for dig. Hvis du bremses af tanker om at gøre det korrekt, så prøv om du kan:

1) opdage at denne type tanker bremser dig, og

2) lade tankerne være, ej lyt til dem – husk på at “tanker er kun tanker”, og

3) på med støvlerne og videre ud af døren!

Her er tre glade psykologer ude og nørde lidt med skovbadning…

Der er ingen alvorlige bivirkninger ved at besøge en skov i et roligt tempo.

Den eneste bivirkning jeg lige kan komme i tanke om, er røde kinder og frosne tæer 😉

Håber disse 3 trin til at komme godt i gang med skovbadning var til nytte.

Ønsker dig en rigtig god tur ud i skoven.

Kilder:

“Ind i Skoven. Skovbadets kunst og videnskab”, af dr. Qing Li (2019), Gyldendal.
Web: Den Internationale forening for natur- og skovmedicin. www.infom.org

#skovbadning

Dette indlæg blev først udgivet 14. januar 2020 og er sidst blevet redigeret 8. november 2022.

Related Posts:

  1. Hvad er skovbadning?
  2. Supervision i naturen : skovbadning

Se flere indlæg om