Som psykolog i Odder og omegn er det et privilegium, at få lov til at skrive i vores lokale Odder Avis.
Jeg er passioneret for, at dele min vinden om psykologi – med håbet om at inspirerer.
Dette er 2. artikel i klumme-serien om Dit mentale Helbred.
Teksten handler om min bedstemor Agnes, natur og accept.
Bedstemor Agnes elskede at sidde i Mørkningen – den stille stund, hvor lyset veg for mørket. Acceptprocesser og Mørkningen.
Artiklen hedder “Lad Mørkningen komme” og du kan finde hele artiklens tekst nedenunder.
Nedenstående artikel blev bragt i Odder Avis d. 23. november 2022.
Artiklens tekst
Lad Mørkningen komme
Min bedstemor elskede Mørkningen.
Den tid på året, hvor solen hang lavt og dagene blev korte.
Denne rolige stund, hvor mørket kom – her sad hun i sin gode stol og kiggede ud. Måske brugte hun det sidste lys til at læse lidt, men hold inde, når det blev for dunkelt til at kunne tyde teksten.
Bedstemor Agnes og hendes tid i Mørkningen er en af de fortællinger, som jeg tit har hørt.
Det er blot en lille dagligdags historie – ikke om noget stort eller heroisk.
Men det blev beskrevet med et lille smil og en ømhed. Det må på sin egen måde have betydet noget særligt.
Men hvad betød Mørkningen
Men hvad betød Mørkningen egentlig for Agnes? Hun nød denne stund – et lille frirum.
Jeg forestiller mig, at Mørkningen var en særlig stund, der indbød til refleksion.
Måske betød det mest af alt et kærkommen hvil – for ellers altid travle hænder og fødder.
Mørket kommer til os alle.
Vi undslipper ikke.
Og hvis vi har et åbent sind – kan vi lærer meget heraf.
Af vores udfordringer – når Livet gør smerteligt ondt eller bliver ufatteligt skræmmende.
At kunne være med sin smerte
At kunne være med sin smerte og leve med det uønskede – fremfor at forsøge at kæmpe imod.
Det kan vi jo alligevel ikke – kun bruge ufattelige mange kræfter og tid på illusionen om at undslippe.
Det sværeste og mest givende, for mig er, det terapeutiske arbejde med accept.
Accept betyder, at kunne tillade, rumme og være med det ubehagelige – det pinsomme – det uønskede.
Når du bliver bedre til at rumme det ubehagelige, som en del af dét, at være menneske, kan du gøre dig mere fri af kampen.
Fri af kampen og den umulige stræben for at det ubehagelige skal blive mindre eller gå væk.
Vi kan blive bedre til
Vi kan blive bedre til at hvile med det faktum, at vi ikke kan slippe af med dét ubehagelige, som er udenfor vores kontrol.
Vi kan derimod øve os i, at leve med sorgen, med smerten – bliver bedre til at give slip og rumme det uønskede.
Så bliver det igen vores liv, hvor vi kan vælge takten og retningen.
Mørket slipper ingen af os for.
Spørgsmålet er, hvordan du tager imod det og hvad du opnår herved.
Det giver god mening, at bruge naturen i terapi.
Vejret give gode metaforer på menneskets udfordringer.
Hvad der kan være inden for din kontrol og hvad der kan ligge uden for. Alt dét, som vi ikke kan påvirke.
I naturen er der også god mulighed for at mærke efter. Mærke hvordan du har det – og om der er noget du bør handle på.
Så næste gang du opdager
Så næste gang du opdager, at Mørkningen er på vej, kan du vælge, at sætte dig ned og opleve den. Hvordan lyset langsomt skifter, de grå nuancer toner frem – og mørket, der gradvist vender dag til aften.
Sidde stille her – et moment eller to – uden at skulle noget som helst andet end blot at være tilstede – med alt det som nu engang er.
Jeg tror, at min bedstemor Agnes var en gammel klog kvinde, som gennem et langt liv havde lært, hvilke kampe det nyttede at tage, og hvilke kampe, der lå uden for hendes rækkevidde.
Hvornår man gør bedst i at sætte sig ned.
Være med dét som er.
Og tage imod mørkningen.
Efterskrift om “Lad Mørkningen komme”
Acceptproces i ACT-terapi
Det handler naturligvis om at kunne acceptere.
Men det handler ligeså meget om, at være bevidst om hvad der er inden for vores kontrol og hvad der ligger udenfor. Vi skal vide, hvad vi kan påvirke.
Kende vores handlemuligheder.
Det er essentielt, at du kan mærke efter og reagere, når der sker noget væsentligt. Eksempelvis at kunne sige fra og opretholde egne grænser over for andre mennesker. Dette er indenfor vores kontrol.
Og vi skal bestemt ikke lade stå til, hvis andre er ved at overskride vores egne grænse.
Acceptprocesser handler derfor også om at kende egne personlige værdier, så du kan vide hvad du bør handle på – og hvad du må give slip på.
Tak for at du læste med.