Psykologisk korttidsbehandling

Er korttidsterapi noget for dig?

Hvad passer til korttidsterapi?

Det er naturligvis ikke alle aspekter ved Livet, der er egnede til korttidsterapi. Nogle ting kan tage længere tid og må ej forhastes. Eksempelvis sorgprocessen over at miste en du har kær.

Men hvad kunne egne sig godt til korttidsterapi?

Det er min erfaring, at rigtig mange behandlingsforløb med stress- og angsttilstande samt nogle former for traumebehandling ikke behøver et langt forløb med mange sessioner.

Definition af korttidsterapi

Korttidsterapi er, som navnet antyder, terapi der tager relativt kort tid. Altså et kortere behandlingsforløb.

Hver session er almindelig længde – typisk 50 minutter, mens selve forløbet består af forholdsvis få gange.

Et kortere forløb består tit af 4-7 sessioner. Sessionerne kan fordeles ud over en længere periode, hvis det passer den enkelte bedst.

Det er dog altid individuelt – og helt afhængig af omstændighederne, præcist hvor længe dit forløb vil vare.

Hvad er korttidsterapi?

Korttidsterapi er basalt set fokuseret psykoterapi, hvor begge parter er koncentrerede om specifikke psykologiske processer.

Korttidsterapi er komprimeret, intenst og kræver, at du er klar til at gå ind i terapien. Der er ikke megen small talk eller udenomssnak – vi går mere eller mindre direkte til sagens kerne.

Ok, det lyder en smule skræmmende, men det er ikke så slemt. Når stemningen er god og folk føler sig trygge, er det jo netop hvad vi skal gøre i en terapisession.

På den måde kan du med korttidsterapi, nå mere på kort tid.

Når du vælger korttidsterapi

Betragt hver session som en samtale, hvor du henter støtte, inspiration og nyt indhold til din fortsatte proces og udvikling.

Det er ikke kun sessionen i sig selv, der gør forskellen. Det er, hvordan du bruger sessionen efterfølgende, som er afgørende for din egen udvikling.

Du vil blive skuffet, hvis du forventer…

• at det bliver nemt…
• at korttidsterapi er en hurtig måde, at få fixet dét, der ikke virker fungerer
• at vi skal tale flere timer om din barndom. Det er sjældent, at jeg går ret meget ind i dét, der ligger langt tilbage. Jeg vil hellere bruge tiden på din aktuelle situation og på hvordan du kommer bedst muligt videre – og samtidig lærer noget af processen. Udvikling.

Fordele ved kortere psykoterapeutiske forløb

Der kan være flere betydningsfulde fordele ved korttidsterapi.

TID & PENGE

Vi kommer ikke udenom det.

For nogle er det svært at bruge penge på dem selv og på deres mentale sundhed. Især hvis de forestiller sig, at de er så langt ude, at det vil tage flere år med terapi.

Andre kan tro, at de slet ikke har tid til at gå i terapi. Men du behøver ikke “gå til psykolog” som om det var tennis. Men jeg vil være ærlig – hvis du skal få et udbytte af din terapi, kræver det, at du lægger nogle kræfter i det selv og arbejder terapeutisk hver dag. Ellers kommer der ikke til at ske ret meget.

Det kan sammenlignes med at gå til fysioterapi. Din fysioterapeut giver dig typisk nogle øvelser fra gang til gang. “Bøj knæet på den her måde 30 gange x 3 dagligt”.

Hvad sker der, hvis du ikke får lavet dine øvelser?

Hvad sker der, når du får det gjort?

Det er det sammen princip med psykoterapi. Du bliver bedre til dét, som du øver dig i…

Og vi vil jo allesammen gerne have, at vi hurtigt får det bedre, ikk?

Der er den oplagte fordel, at du kan opnå personlige og økonomiske fordele ved at dit psykoterapeutiske forløb er korttidsorienteret. Du får det bedre hurtigere, og nøjes med at betale for få – fremfor mange gange i terapi.

FOKUSERET INDSATS

Leder du efter et effektivt, professionelt forløb, der kan hjælpe dig videre på en målrettet facon?
Korttidsterapi er en intensiveret professionel samtale, som forudsætter, at du er klar til at gå ind i terapien. Der er ikke megen small talk eller udenomssnak.

For det første er der ikke hjælpsomt, at tale meget om alt dét, der ikke fungerer.

Det kommer ikke til at blive bedre af den grund.

Nogle gange støder jeg på folk, der bare vil “læsse af”. Andre kan komme til at “danse om den varme grød”. Snakke længe og bruge mange ord, uden at komme til kernen af det hele. Her jeg vil højest sandsynlig bremse dig inden du når ret langt. Og invitere dig til, at vi fokusere på det vigtige – fremfor på det nemme…

Vi skal bruge tiden bedst muligt.

Også i terapien.

Derfor vil jeg tage ansvar som samtaleleder, og støtte dig i bedst muligt, at komme ind til det væsentligt. Det er ikke sådan, at du skal vide alt på forhånd. På ingen måde.

Du skal blot vide, at vi højest sandsynligt ikke kommer til at dvæle ret længe ved din livshistorie eller din opvækst.

Med den fokuserede indsats, vil du opleve, at vi snarligt er ved “sagens kerne”.

Vi skal gøre dét, som kan bringe dig videre.

Fokuseret ACT – fACT

Jeg anvender primært den nyere metode ACT, Acceptance and Commitment Terapi, som min behandlingsmetode. ACT er brugt verden over, er undersøgt med gode resultater og er en videreudvikling af den klassiske kognitive terapi. ACT lægger som udgangspunkt op til kortere terapiforløb, da vi arbejder med det aktuelle.

Som en gren af ACT, er der “fokuseret ACT”, fACT. Denne form for korttidsterapi, fACT, blev skabt af Kirk Strosahl & Patricia Robinson. Jeg ved godt, at det kan lyde en smule kompliceret, men jeg vil heller ikke gå mere ind i fACT her. Men meget kort fortalt…

Det vigtige med fACT er, at den terapeutiske intervention begynder allerede fra første møde. Fokus er på, at arbejde med gøre mindre af dét der ikke virker, og gøre mere der fungerer bedre for dig. Vi har fokus på at stimulere adfærd, der fungerer for individet, fremfor at bruge tid på gennemgå alt det der ikke fungerer.

Derfor anvender jeg også adfærd design, eksponering, hjemmearbejde – og spørger tit; “Hvad kan du gøre anderledes?”. Psykoterapi kan være både lavpraktisk og håndgribeligt, da ofte er enkle og konkrete tiltag, der er med til at skabe forandring og udvikling.

EGENSTYRRING

Som psykolog er jeg altid opmærksom på, at lade den enkelte opnår egenstyrring. Tillade opdagelser på egen hånd og derved opnå et vist ejerskab over det, som du har opnået. Udvikling der holder og er solid, kan kun opstå, når du selv går vejen.

Det er for mig, hvad egenstyrring betyder.

Derfor har jeg også svært ved at forestille mig et psykoterapeutisk forløb der strækker sig langt over tid. Der ligger, for mig at se, en nærmest indbygget risiko for et skifte i ansvarlighed, hvor klienten på sigt risikerer at blive afhængig af psykologen. Dette er ikke hensigtsmæssigt.

Ansvaret skal placeres hos os selv og ikke på andre.

Egenstyrring handler også om at kunne have ansvaret for sig selv. At være bevidst over, at det som du gør (og ikke gør) er dit eget ansvar. Inden for de rammer, vi har at gøre med – naturligvis.

Egenstyrring er gennemgående og underliggende i den terapeutiske indsats – uanset hvilke temaer vi ellers arbejder med.

Derfor afsluttes forløbet også, så snart du er klar til selv at gå videre på egen hånd.

HVORNÅR AFSLUTTES FORLØBET?

En af mine supervisander (en anden psykolog, som jeg får lov til at give supervision), spurgte mig om, “Hvornår afslutter du et forløb? Når der er sket tilstrækkelig symptomreduktion??”

Jeg svarede først, at det selvfølgelig afhænger af konteksten (psykolog humor).

Dernæst at, jeg ikke ser så meget på reduktion af symptomer. Jeg ser snarere på om klienten får det bedre med sig selv, og bliver mere aktivt handlende i eget liv.

Helt lavpraktik bruger jeg tit det lille Trivselsindeks fra WHO.

Trivselsindekset sendes med ud i velkomstsbrevet til mine nye klienter, og de får altid mulighed for at udfylde det til den indledende samtale. På den vis har vi et udgangspunkt til at sammenligne med, når vi nærmer os en afrunding på forløbet. Jeg ser rigtigt tit, at klienter bliver glædeligt overraskede over, hvor meget de har rykket sig på få gange. Men dette er netop pointen – at dette sammenligningsgrundlag kan være med til at tydeliggøre hvornår terapien bør ophøre.

Og til sidst spørger jeg helt enkelt klienten direkte, om der er noget som de er i tvivl om? Om de selv kan tage den fra nu af og fortsætte med at øve sig og træne sig i alt det, som vi har arbejdet med i forløbet. Alle mine forløb går ud på at klæde den enkelte på, så de kan tage vare på sig selv på bedste vis.

Når de kan det, så er det på tide at afslutte forløbet.

Dette kan du forvente af et kort psykologisk behandlingsforløb

Selvom rammerne hos mig er afslappende og uformelle, kan du naturligvis forvente, at jeg ved, hvor vi skal hen.

Til vores første, indledende samtale prioriterer jeg, at danne mig et detaljeret billede af dig og hvad du kæmper med – og på hvilke måder, du har forsøge at kæmpe/undgå det ubehagelige.

Du fortæller om, hvorfor du er her, og eventuelt hvad du gerne vil arbejde med og få ud af forløbet.

Som regel finder vi frem til nogle emner eller specifikke områder, som vi skal arbejde videre med. På den måde bruges vores første session til at afdække hvad vi skal lave fremadrettet – og hvordan behandlingen kan gribes an.

Den første samtale danner en slags skitse for den videre indsats.

En skitse med de aktuelle fokusområder, emner og ideer til hvordan vi kan komme videre. Skitsen er altid fleksibel og kan forandres, når det giver mening. Men det er sjældent at der til den første samtale også bliver ret meget tid til at gå i dybden og lave fokuseret terapi.

Vi starter med at skabe et solidt fundament – inden vi fortsætter med den fokuserede psykoterapeutiske behandling.