5-dit-mentale-helbred

Dit mentale helbred (5): Mindfulness er ikke = ro

Som psykolog i Odder og omegn er det et privilegium, at få lov til at skrive i vores lokale Odder Avis. Jeg er passioneret for, at dele min viden om psykologi – og håber på, at du kan bruge det, som jeg skriver om.

Dette er min 5. indlæg til klummen om “Dit mentale Helbred”.

Teksten handler om, hvorfor mindfulness ikke er lig med ro.

Hensigten er at være helt tydelig på hvad mindfulness kan og ikke kan…

Jeg ofte møder folk, der har urealistiske forventninger til mindfulness meditation.

Det kan vi nemt komme til at få, og derfor har jeg beskrevet kort og præcist hvilke faldgrupper, der kan være knyttet til forståelsen af mindfulness, så du kan navigere uden om.

Artiklen hedder “Mindfulness er ikke lig med ro” og du kan finde hele artiklens tekst nedenunder.

Nedenstående artikel blev bragt i Odder Avis d. 17. maj 2023.

Artiklens tekst:

Går mindfulness ud på at finde ro?

Går mindfulness ud på, at finde ro og få tankerne ud af hovedet? 

Lad mig gøre det helt klart og tydeligt. 

Du kan ikke styre dine tanker – heller ikke selvom du er toptrænet i mindfulness. Hvis vi kunne kontrollere vores tanker – var der bestemt ikke brug for psykologer. Så sad vi jo bare og var lykkelige. Nej – det er ikke muligt, at bestemme over tankerne. 

Du kan altså ikke ændre på

Du kan altså ikke ændre på, skrue ned for eller putte dine tanker ned i kasse – alt dette er blot forsøg på at styre noget, som du ikke har en chance for at lykkedes med. Som du jo i øvrigt kan slå dig selv hovedet med – når det ikke lykkedes for dig. 

Så stop det. 

Giv slip på illusionen om, at du burde kunne ændre dine tanker. Og brug dine kræfter og tid på dét der virker. 

Du kan derimod øve dig på

Du kan derimod øve dig på, hvor meget opmærksomhed du vil give til de tanker, som din hjerne producerer. 

Der er naturligvis stor forskel på, at tænke sig om versus at gå med de uhensigtsmæssige tanker – jeg taler her om det sidste; når du bliver viklet ind i negative tanker, som du ikke får noget godt ud af at bruge tiden på.

Alle kan lære noget vigtigt af mindfulness – når det gøres korrekt!

Mindfulness handler meget kort fortalt om, at du bliver mere bevidst om, hvilke tanker der er lige nu, hvordan de påvirker dig samt at handle mere hensigtsmæssigt.

Eksempelvis kunne du bruge hele weekenden på at bekymre dig over hvad der kunne ske i næste uge. Du ved godt, at der ikke kommer noget godt ud af at overbekymre sig. Alligevel bliver vi ved…

Når du øver dig i mindfulness, bliver du bedre til at registrere dine bekymringstanker uden at bruge tid på dem…

At registrere tankerne, og lade dem være.

Uden at fordre dem.

Lade dem passere i eget tempo.

Bruge dine kræfter på at leve her-og-nu. 

Og ja – det kræver øvelse.

Ligesom alt andet her i livet. 

Studier peger på, at 5-10 minutter hver dag er nok til, at du kan mærke en forskel.  Du øver dig i at være tilstede, rette dit fokus på at komme ud af hovedet og ind i nærværet.

Mindfulness drejer sig som

Mindfulness går blandt andet ud på, at dels mentalt træne din egen styrring af opmærksomhed kombineret med en mere anerkende og venlig forståelse. At kunne se foranderligheden, for så hænger du mindre fast i det negative, og vil kunne værdsætte Livet mens det er. 

Mindfulness er ikke et redskab til at fikse noget.

Det handler ikke om at opleve mindre af noget.

Mindfulness går ikke ud på, at komme væk fra noget. Tværtimod.

Mindfulness handler om at gøre Livet større. Opleve at du handler mere ud fra dine værdier – fremfor at sidde fast. Ved at have en anderledes, mere registrerende og åbent undersøgende indstilling til dig selv og det, der nu engang er.

Mental træning af opmærksomheden

Mental træning af opmærksomheden vil styrke din fornemmelse af egenstyrring – at du i højere grad selv bestemmer, hvad du vil bruge din tid og kræfter på – og ikke per automatik blive oversvømmet af bekymringer og reagere her ud fra.

Det er vigtigt, at prioritere mental træning. Vores mentale helbred er uvurderligt – vi er kun så glade og tilfredse som vores psyke tillader. 

Efterskrift om “Mindfulness er ikke lig med ro”

Træning i mindfulness kan være yderst hjælpsomt. Især for folk der føler, at de har mistet grebet, ikke kan mærke dem selv længere eller som kæmper med tankemylder.

Men som alt muligt andet, skal det gøres på en ordentlig måde.

Det er jo ikke mindfulness, bare fordi en siger det er…

Et andet væsentligt aspekt mht “ro” er, at en guidet meditation sagtens kan give dig en behagelig afslappet kropslig fornemmelse.

Jeg plejer at sige dette er en bi-virkning ved mindfulness.

Fordi – hvis du oplever denne behagelige rolige fornemmelse, så kunne du måske næste gang – du sidder dig til at meditere, få et ønske om igen at opleve denne fornemmelse.

Men dette er en stræben, en tanke – som vil føre dig til at vurdere (om den behagelige ro er kommet) fremfor en registrende indstilling (til at være med dét som nu engang er).

Det er nemt at falde tilbage i vores problemløsende strategier, hvilket kan være en af årsagerne til at mindfulness er sundt for os mennesker.

Jeg ved godt, at det kan være lige lovlig nørdet, men det som jeg taler om, er hele den grundlæggende indstilling til at øve sig i mindfulness. Derfor er det så vigtigt, at du ikke lytter til eventuelle forventninger/ønsker om at mærke roen.

Så møder du en, der taler om mindfulness og “finde ro” – så ved du besked.

Og der er naturligvis meget mere til mindfulness end jeg har beskrevet her…


Se flere indlæg om