gruppe-af-kopper-på-en-bakke-ude-i-haven

Grokraft

Grokraft er et bredt gruppeterapeutisk forløb for unge 16-21 årige.

Gruppeterapien har til hensigt, at du får redskaber til at udvikle mental sundhed og styrke psykisk trivsel.

MÅLGRUPPEN

Denne gruppe er for dig, som …

  • er alt for meget i dit hoved, tendens til at overanalysere eller plages af bekymringer
  • let går i panik, når de ubehagelige følelser dukker op
  • gerne vil blive bedre til at være dig selv – også på de dårlige dage
  • ikke aner hvad du skal her i livet – og trænger til at finde din egen retning.
  • har oplevelsen af, at sidde fast og ikke ved hvordan du kommer videre.
  • har lyst til at lære nogle solide life hacks – så du ikke spilder tiden ex med overtænke eller kommer til at forværre usunde mønstre og måske opnår en fornemmelse for hvad dit meningfulde indeholder…

Du behøver naturligvis ikke kunne se dig selv i alle punkterne – det er en inspirationsliste, så du kan mærke efter, om gruppeforløbet kunne være noget for dig?

Helt lav praktisk, skal du også være ok med at der er fritgående fjerkræ i haven – og jeg ved endnu ikke om den søde terapihund Milton får lov til at være med. Det kommer an på om nogle deltagere i gruppen er bange for hunde – så skal han naturligvis ikke være med.

Du er i aldersgruppen 16-21 årige.

Moderne kognitiv adfærdsterapi – ude i den friske luft

Naturen er sund for os – og kan på flere måde hjælpe i den terapeutiske proces.

Når vi er udendørs, er der mange muligheder for at gøre gruppebehandlingen lidt mere levende og engagerende. Udenfor er der masser af plads, vi kan få kroppen en smule mere i bevægelse og naturen kan virke beroligende på vores nervesystem.

Der vil også indgå elementer af naturterapi. Eksempelvis kan vi tænde et bål, går en tur ud i den omkringliggende natur imens vi arbejder med øvelser eller inddrager nogle af dyrene på gården under nærværstræning.

Terapien vil som altid være ordentlig, evidensbaseret og baseret på videnskabelige retningslinjer. Metodemæssigt anvendes den seneste kognitive adfærdsterapi, compassion og mindfulness.

INDHOLD

Hver af de 8 mødegange vil have deres eget tema.

Vi skal eksempelvis arbejde med :

  • “Tankehåndtering – lær om tanker”
  • “Mental træning & Mindfulness – øg dit nærvær”
  • “De svære følelser – hvad kan du gøre ved dem?”.
  • “Værdiafklaring – find din vej & skab mere mening i dit liv”
  • “Gør mere af det meningsfulde”
  • “Selvværd & Egenomsorg” 

Vi bruger tid på, at dele nye erfaringer om alt det nye, som du er i gang med at blive bedre til.

Når du lærer, hvordan du kommer mere tilstede i dit liv, så du føler dig mere som dig selv.

På den måde kommer vi bredt omkring – og du får alle mine allerbedste redskaber til at hjælpe dig selv videre på en god og holdbar måde.

TID

Vi mødes torsdag kl. 16.00-18.00

Gruppen mødes 8 gange i 2 timer, hvilket svarer til 16 timers gruppeterapi med en psykolog.

STED

Assedrupvej 43, 8300 Odder på gården hos Psykologen på Landet.

PRIS

4800,- kr for 16 timers gruppebehandling.

Det lyder måske af en del, men du kommer helt ned på en timepris på 300,- kr per time for psykologisk gruppeterapi.

TILSKUD

Det kan blive endnu billigere for dig…

Er du medlem af Sygesikringen danmark – kan evt du få 300,- kr tilbagebetalt fra “Sygesikringen danmark”, hver gang du har deltaget i en gruppeterapi på 2 timer.

Jeg skal vide, at du er medlem, og at du falder ind under en af deres 11 kriterier – så jeg kan refundere beløbet tilbage til dig.

Det vil sige, at du betaler din forsamtale og køber en plads på en af grupperne. Når forløbet går i gang og du deltager og opfylder kravene, kan du efterfølgende få penge retur fra “Sygesikringen danmark”, som sættes automatisk ind på din konto. 

Det vil sige, at din egenbetaling evt kan kommer ned på kun 300,- per mødegang eller 150,- kr per time i gruppen.

Billigere kan det næste ikke gøres.

Du kan læse mere om reglerne og om deres 11 kriterier : https://www.sygeforsikring.dk/tilskud/psykologhjaelp 

Denne introduktionspris gælder kun ved egenbetaling – når du selv eller en anden betaler. Skal en forsikring, virksomhed eller kommune betale for forløbet, gælder sessionstakst som ved individuel behandling.

PÅRØRENDESAMTALE

Der er mulighed for pårørendesamtaler efter aftale.

Pårørendesamtaler kan tilkøbes efter jeres behov, og er ikke inkluderet i gruppeforløbet.

I samtalen med pårørende er fokus på rådgivning og individuel tilrettelagt støtte – hvordan man som pårørende bedst kan støtte op omkring behandlingen.

Varighed 45 min. Pris 1100,- 

BETINGELSER

Der kræves hverken lægehenvisning eller diagnose for at kunne få en plads i gruppen.

Du kan først blive optaget, når du har været til forsamtale hos mig.

Er du under 18 år, behøves skriftligt samtykke fra begge forældre eller den voksne med fuld forældremyndighed. Du får denne samtykkeerklæring ved at skrive til mig.

Det forventes, at alle deltager alle 8 mødegange.

Bliver du forhindret i at deltage en af mødegangene, skal du melde afbud til mig senest dagen før og inden kl 16.00. Dette gælder også ved sygdom – se venligst afbudsreglerne.

Ved for sent afbud eller udeblivelse, går du glip af mødegangen – og kan heller ikke få refunderet pengene.

Ved rettidigt afbud refunderes tilsvarende betaling for de to timer (svarende til 4800:8 = 600,-kr).

TILMELDING TIL FORSAMTALE

Åbent for tilmelding nu.

Sms til mig : 3074 4992 – og jeg kontakter dig snarest mulig, så vi kan finde en tid til din forsamtale.

Skal du benytte dig af februar-rabatten, skal din forsamtale være bestilt og betalt inden udgangen af februar måned 2024.

Gruppen starter op så snart der er tilmeldinger nok. Skal nok skrive nærmere herom og holde Jer opdaterede.

Glæder mig til at komme igang 🙂