Angstbehandling

Angst er altid ubehageligt – det kan være meget pinefuldt og begrænsende for den enkelte.

Den gode nyhed er, at angst lader sig forholdsvis godt behandle.
Derfor er det vigtigt, ikke at spilde mere tid – og komme igang et forløb, så du kan få behandlet din angst og komme videre med livet..

Jeg tilbyder holdbar angstbehandling, hvor du kan føle dig støttet gennem hele processen og blive fornuftigt klædt på til selv at træne.

Jeg er vel lidt af en angst-nørd… Har gennem årene specialiseret mig inden for behandling af angst.

Derfor behandler jeg også alle former for angst. Også de svære eller gennemgribende angsttilstande er velkomne hos mig. Jeg samarbejder altid gerne med din egen læge eller psykiater i din angstbehandling.

Mine erfaring med adfærdsterapeutisk behandling af angst

Jeg har arbejdet intensivt med angstbehandling siden 2008.
Jeg er en erfaren autoriseret psykolog med årevis specialisering indenfor behandling af angst.


Angstbehandling har altid stået mit hjerte nært – og jeg har i årevis arbejdet fokuseret for at blive dygtig til at lave psykoterapeutisk behandling af angst.
Med en specialisering indenfor behandling af angst, kan jeg derfor hjælpe mine klienter på bedste vis med at få mere egenstyring og glæde i deres liv.

  • Psykiatrisk udredning samt behandling af ambulante patienter med angstdiagnoser, både individuelt og primær behandler for angstgrupper.
  • Generaliseret angst, sygdoms-/helbredsangst, agorafobi, socialangst, enkeltfobier, panikangst og OCD.
  • Individuelle psykoterapeutiske forløb i egen praksis siden 2017.

Eksponering som del af din angstbehandling

kvinde-paa-eng-med-armene-ude

Som adfærdsterapeut har jeg lavet en hel del eksponering med angstprægede borgere, klienter og patienter med angst.

Eksponering betyder kort sagt, at du med vilje planlægger at mødes med det ubehagelige.

Eksponering kræver naturligvis forarbejde og nærmere konkret planlægning.

Formålet med eksponering er, at du gradvist opbygger en ny fortrolighed med at kunne gøre noget, der kan være lidt ubehageligt – og som du gerne vil kunne gøre!

På den måde træner du dig selv i at kunne gøre lidt mere og lidt mere – indtil du kan mærke, at du ikke længere er så begrænset eller optaget af din angst.

Du har fået en større frihedsgrad og meget mere egenstyrring.

Start på din angstbehandling

Du behøver ikke på forhånd vide, hvad du gerne vil arbejde med i terapien, når du starter.
I den indledende samtale har jeg en masse spørgsmål, så jeg kan lære dig bedre at kende og finde frem til på hvilke måder jeg bedste hjælper dig videre.

Efter den indledende session, har jeg som regel en god plan for hvad vi kan arbejde med af konkrete emner.

Herefter går vi igang med det terapeutiske arbejde, hvor jeg altid tilpasser behandlingen til dig og hvad der er vigtigst for dig fra gang til gang.

For at komme igang med din angstbehandling, skal du først og fremmest skrive en sms eller mail til mig. Du behøver ikke skrive ret meget, andet end at du er interesseret i terapi – og så vil jeg ringe dig op, så snart jeg kan.

redigeret-vinter-portraet-varm


Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål om din kommende angstbehandling.