Velkomstsbrev

Velkommen – her er væsentlig information til dig inden du starter i terapiforløbet, så læs dette igennem. På den måde har du forberedt dig bedst muligt til at få en god start på dit forløb.

Når du skal starte i terapi…

Der er nogle rent praktiske ting, som du skal vide, inden du starter i terapi hos mig.

Corona forholdsregler: Vi holder god afstand, spritter af og al terapi vil foregå udenfor i den friske luft. 

Jeg henter dig hver gang ude på p-pladsen, da terapien i denne Corona tid kun foregår udendørs. Vi har mulighed for at være i læ i uderummet, finde en hyggelig siddekrog i haven eller lave walk-and-talk i den omkringliggende natur.

Ønsker du, er det naturligvis muligt at lave terapien telefonisk eller over en enkel og sikker videoforbindelse.

Medbring

Husk fornuftig påklædning, tag gerne et tæppe med. Der er altid mulighed for at vi sidder i udelokalet. Mit udelokale giver god læ og du kan få en smule varme fra varmetæppe eller brændeovnen.

Husk fornuftig påklædning efter vejret, medbring gerne notesbog og andet du måtte behøve. 

Find vej til p-pladsen & venterummet

Du finder vej til ”Psykologen på Landet” ved at køre helt ud af Assedrup – når du kommer oppe fra Odder-/Århusvejen. Vær ops på at nogle GPS kan drille og vil guide dig op til nr 27 midt i Assedrup, men dette er forkert.

skiltet ved vejen

Først når du er kørt ud af Assedrup, drejer du ind til venstre lige efter byskiltet.

Her står et lille skilt med ”Psykologen på Landet”.

Kommer du over broen ved Rævs Å, er du kørt en smule for langt.

Tager du letbanen til Assedrup station, går du til højre i t-krydset og helt ud af Assedrup – det tager 4 minutter at gå op til nr. 43.

Du finder p-pladsen for enden af vores grusvej – helt oppe ved hækken og gitterporten. Her er også venterummet.

Jeg kommer ud og henter dig til den aftalte tid. Jeg har håndsprit med – og terapihunden Milton, hvis vi har aftalt dette.

Forbered dig på at starte i terapi

Der er flere måder hvordan du kan forberede dig til den indledende samtale og dit terapiforløb.

Erfaringer?

Når vi mødes til den indledende samtale, vil jeg høre dig ad om du har gået i terapi før – og hvad du især tog med derfra. Så har du tidligere gået hos en psykolog, må du meget gerne overveje, hvad der hjalp dig videre dengang – det kan give mig et vigtigt hint om i hvilken retning vi kan gå.

Har du aldrig før gået i terapi og er det din første gang hos en psykolog, så kan du prøve at kigge lidt rundt på min blog – her kan du få indblik i, på hvilke måder jeg laver terapi, og hvordan vi kan tale om tingene. Du kan eks læse om: “Hvordan du får mest ud af din angstbehandling“, “Tankehåndtering – overspringshandling” eller lidt om hvordan andre psykologer kan komme igang med at lave walk-and-talk.

Hvad ønsker du at arbejde med?

Tænk på hvad du egentlig ønsker at få ud af terapien – hvad det er, som du har brug for at arbejde med. Og hvorfor?

Hvad savner du?

Hvorfor er dette vigtigt for dig?

Er der noget som står i vejen for det, som du gerne vil kunne gøre?

Hvad vil du egentlig begynde at gøre mere af, når disse barrierer ikke længere står i veje for dig?

Er der noget som du har behov for at lære – for at kunne gøre dette?

Dette er nogle spørgsmål, som jeg vil være meget interesseret i at tale med dig om. Nogle kan være meget svære at besvare, men det er vigtigt at vi kommer omkring det i terapien.

Trivselsskema WHO-5

Du har også mulighed for at svare på fem spørgsmål i WHO’s trivselsskema – om hvordan du har det. Jeg har erfaring med, at mine klienter er glade for at have udfyldt dette trivsels-skema før terapien begynder. De fem enkle spørgsmål giver et billede af hvordan du trives eller ikke trives i livet. Du kan besvare det igen, når du er færdig med terapien. På den måde kan du bruge skemaet til at sammenligne din trivsel – før og efter terapiforløbet.

Du finder WHO’s trivselskema ved at følge linket:

https://www.psykiatrien.rm.dk/siteassets/forskning/afdeling-q—forskning/duag8-pemf-unipolar/who-5.pdf

Du kan vælge at printe skemaet ud eller blot skrive dine fem svar ned. Når vi mødes til den indledende samtale, har jeg også et print med, så vi kan udfylde det i fællesskab, hvis du ønsker dette.

Nogle kan føle, at det er vigtigt at nedskrive deres historie og maile til mig – dette er ikke et krav, men du må gerne gøre det, hvis det kan give dig et overblik eller hvis det føles rigtig at gøre.

Ændre – aflyse en aftale

Det er altid muligt at ændre en aftale fra fremmøde til en online eller telefonisk samtale. Men bliver du nød til at flytte eller aflyse en aftale, skal det ske aller senest dagen før – inden kl 16.00.

Skriv helst mail: kontakt@psykologenpaalandet.dk

Har du symptomer på Corona, skal du ikke møde op. Er du syg med Corona, bliver du ikke opkrævet en egenbetaling. Se mere om afbudsregler her (indsæt link).

Jeg henter dig ude i venterummet…

Ser frem til at byde dig varmt velkommen på Assedrupvej 43 – og til et konstruktiv samarbejde. 

De bedste hilsner fra 

Karina Thomsen, ”Psykologen på Landet”