Top 4: Bedste start på jobbet efter ferien

Psykologens 4 bedste råd til at komme godt igang, og få den bedste start på jobbet efter ferien.

Fra ferie til hverdag

Vi må indrømme, at selv det bedste job har svært ved at hamle op med en skøn ferie.

Du kan dog selv gøre en aktiv indsats for at gøre overgangen mellem ferietid og hverdagstid nemmere.

Vælg dét der giver mest mening for dig.

Psykologens Top 4

Sådan får du den bedste start på jobbet efter ferie

grafik over top 4: bedste start på jobbet efter ferien.

Men har du en dagligdag præget af usundt arbejdsmiljø eller oplever du symptomer på stress, er disse enkle råd sjældent nok til at hjælpe dig videre på en tilstrækkelig måde.

Mange af mine klienter kommer for at få vejledning til at skifte fokus og opretholde en konstruktiv indstilling til deres ansættelse. Men nogle gange giver terapien også muligheden for, at åbne endnu mere op og kigge på andre og nye perspektiver.

Tag hensyn til din hjerne

Efter en god, lang ferietid, har din hjerne vænnet sig til en langsommere tempo med færre beslutninger og mindre press generelt. Dette føles godt!

Og derfor kan genoptagelse af arbejdet føles nærmest ubehageligt – uden anden grund.

Prøv om du kan tage bedre hensyn til din hjerne – giv dig selv og din hjerne en blidere start.

Begynd med de opgaver, der ikke kræver den største indsats for dig. Lav disse ting først, de skal jo alligevel gøres – så begynd med dem, i det omfang det er muligt.

Den første uges tid du er tilbage på jobbet, er det ok, at starte op langsomt. Bliv i dit ferie-mode-tempo.

Bare lige lidt endnu. Det betyder ikke, at du ikke arbejder! Tværtimod.

Gør kun en ting ad gangen på jobbet.

Give dig selv lov til, at tage en ting ad gangen.

Det gør dig mere fokuseret – og du laver færre fejl.

Glæd dig over dine kollegaer

Vi mennesker er jo flokdyr.

Og for rigtig mange, betyder ens kollegaer utrolig meget.

Vi tilbringer mange af dagens timer sammen. Deler sejre, kæmper kampe sammen og bliver fortrolige med hinanden.

Selvfølgelig kan vi ikke være lige tætte med alle kollegaerne, men det er også helt ok.

Nyd, hvis du har en nær kollega – og vær den kollega, overfor alle de andre, som du gerne vil være.

Spørg ind til de andres oplevelser fra ferien. Prøv at lytte til andres fortællinger, fremfor at ville være den, der kun fortæller om din egen ferie.

Vær interesseret i de andre – hvad var der mon noget overraskende, som de har oplevet?

Måske du også kan glædes over jeres forskelligheder?

Hvordan den ene er god til noget, imens den anden er skarp til noget helt andet? Se det større billede – hvordan I som en “flok” kan stå sammen og overkomme meget.

Men er der noget som du kan gøre – for at det bliver endnu bedre?

Er der en på holdet, der kunne bruge en større rummelighed – lidt mere venlighed?

Eller måske en der kunne have gavn af et ærligt, velmenende ord?

Med friske øjne

Når du nu starter stille og roligt op, kan du måske også overveje, hvorvidt der er praktiske ting ved arbejdet, som du ønsker at forandre?

Se på dit arbejdsliv med friske øjne. Er der noget som du kan gøre, for at få den bedste start på jobbet efter ferien?

Kast et blik på din arbejdssituation.

Er der noget, som træder tydeligt frem?

Noget du kan ændre på, så du hjælper dig selv på længere sigt.

Så overvej, om der er noget du bør og kan ændre ved dit arbejde?

Det kunne være dårlige vaner, som du har brug for at rette op på. Det kunne være, at spise sammen med de gode kollegaer i stedet for foran computeren eller have for travlt til at holde dine pauser.

Vi bliver simpelthen mindre effektive, når vi har for travlt!

Og vi laver flere fejl…

Hjernepauser

Det gælder jo om at work smart – not hard !

Efter en ferie, hvor din hjerne sikkert har det bedre end før ferien, er det oplagt, at passe bedst muligt på den.

Derfor bør du lære at holde dine hjernepauser. Læs mere om hvorfor du skal holde dine hjernepauser.

Det gælder om at have en sund holdbarhed, så du kan holde til at varetage dit job.

Uden at blive mentalt udmattet eller udvikle stress.

Tegning af en hjerne.

Hold små sunde pauser for hjernen, hvor du INTET foretager dig.

Kik ud af vinduet,

sid og stir ud i luftet,

eller mærk dit åndedræt – hvordan kroppen trækker vejret for dig eller drøm dig tilbage til en skøn tid…

Dette er blot få eksempler på hvad det vil sige, at holde en hjernepause. Læs mere om hvordan du holder en hjernepause.

For at få den bedste start på jobbet efter ferien, kan det være en rigtig god ide, at afprøve hjernepauserne.

Du kan eventuelt aftale med en eller flere kollegaer, at I går sammen om det og hjælper hinanden med at få det gjort. Hvem ved – måske der også er inspiration at hente?

Er du det rigtige sted??

Hvordan finde du ud af om du er det rigtige sted i dit arbejdsliv??

Ved at mærke efter, tale med nogen om det og forholde dig grundigt til dine egne værdier.

Værdierne er dine rettesnore, guidelines og din indre mavefornemmelse.

Husk at forholde dig hertil ud fra et længerevarende perspektiv, og ikke kun hvordan alt opleves lige nu…

Væsentlige beslutninger bør træffes ud fra et bredere, langstrakt perspektiv – og ikke på et kortsigtet grundlag.

Tjaaaa – er ikke helt sikker…”

Holder du ferie for at overleve?

Er dit arbejde for slidsomt eller passer det bare rigtig dårligt til dig?

Vi kan gøre rigtigt meget for at forbedre vores tilværelse. Men nogle gange, bør vi se det store perspektiv og træffe de nødvendige, men sunde beslutninger.

Som psykolog og stressbehandler møder jeg personer, der taler om at have brug for at lave et skifte. Nogle er endog modige nok til at overveje at skifte deres arbejdsliv ud, og gå i en helt anden retning.

Dette kan fungere for nogle, men er bestemt ikke “løsningen” for alle. Det gamle ordsprog “Nissen flytter med” peger på, at det bestemt ikke altid kun er det rigtige valg at skifte job, hvis noget ikke fungerer. Især når der kan være nogle mønstre iboende dig selv, som kan være medvirkende til, at noget ikke fungerer så godt som ønsket.

Elsker mit job!

Og er du glad og tilfreds i dit arbejdsliv – lige hvor du er, så NYD det. Det er bestemt ikke alle forundt, og er sikkert heller ikke bare opstået af sig selv. Du kan overveje hvilken indsats, som du egentlig selv har bidraget med, for at det fungerer så godt.

Det er virkelig godt gjort – og fortsæt endelig med at gøre alt dét, som hjælper dig, dine kollegaer og jeres arbejdsplads i den rigtige, meningsfulde retning. Sådan får du i hvert fald den bedste start på jobbet efter ferien 🙂

Ønsker dig rigtig god arbejdslyst 🙂