Den akutte Stress-indsats

Er du stresset?

Hvis du er stresset, er det essentielt at du hjælper dig selv hurtigst muligt. Nu er det vigtigt, at du erkender din situation – slår bremsen i og får truffet de indledende beslutninger:

Tag sig selv alvorligt & meld ud

  1. Intet er værd at ødelægge sig selv over! Du, din hjerne og hele dit system er blevet overbelastet i alvorlig grad – stop, før det bliver værre, mere alvorligt og tager endnu længere tid at komme over.
  2. Få lavet en tid hos din egen læge – nu.
  3. Meld klart ud til dine nærmeste, hvordan du har det. Informer din leder om, at du ikke kommer på arbejde – din egen læge har sansynligvis sygemeldt dig i mindst 1-2 uger.
  4. Sluk din arbejdsmobil og luk af for arbejdsrelaterede mails. Når du evt har overleveret det allervigtigste til andre på jobbet, så skal du nu stoppe helt, hive stikket og begynde med at passe ekstra godt på sig selv. Husk dette er din akutte indsats.

Få viden om stress – så du kan træffe gode valg

Hvis du har svært ved, at tage din situation alvorlig nok. Eller det er meget vanskeligt for dig, at indse, at du er havnet i en stresstilstand eller det virker helt forkert at skulle “give op” og bede om hjælp – så behøver du vide lidt mere om stress.

Når du ved, hvor alvorlig stress er – hvordan din hjerne påvirkes under stress – tænker du forhåbentlig anderledes om din egen tilstand.

Det er i øvrigt ikke ualmindeligt, at personer som er vant at skulle klare sig selv, være i kontrol og måske trives med stor ansvarlighed og udfordringer – kan have meget svært ved at erkende når de rammes af stress.

Er du nået til din erkendelse af, at det går ikke længere. At du er nød til at træde på bremsen, og få noget kvalificeret hjælp – så er du klar til for alvor at passe på dig selv og komme videre med den behandlende stress-indsats.

I denne akutte indsats er det vigtigste:

Stop op

Erkend din situation

Få talt med: din partner/ven/forældre, din egen læge, din ledelse

Husk, at det bestemt ikke bliver bedre af at blive udskudt. Har du først en gang været nede med stress, reagerer du som regel meget hurtigt på de første spæde tegn på nye stresssymptomer. Det gælder om at opdage og gøre en akut indsats så hurtigt som muligt.

Er du i tvivl om, hvornår du er stresset nok?

Så er du nok allerede ved at være der… Der er ingen som helt grund til at risikere noget. Så er du i tvivl – få en tid hos din privatpraktiserende læge eller psykolog. Begge kan hjælpe dig med at estimere din mentale sundhed og status for dit psykologiske stress-niveau.

Tags: