Sådan får du mest ud af din psykologiske angstbehandling

Det gælder om at få mest muligt ud af din psykologiske angstbehandling. Derfor er det vigtigt, at du fra starten ved, hvad det indebærer og hvad du selv skal gøre – for at få mest muligt ud af din terapi. Psykologisk angstbehandling er, når du lærer at forholder dig anderledes til din angst.

Det gælder om, at lære hvordan du kan begynde på at gøre tingene anderledes og hvordan du kan starte på at dreje og ændre handlemønstre.

Og… så er det essentielt, at du er klar over hvorfor det er vigtigt for dig, at arbejde med din angst. Det er ikke nok at sige, “Fordi jeg gerne vil have angsten til at gå væk”, eller “Jeg vil gerne have ro i mit hoved”. Dette er ikke nok til, at du opnår det bedste med din terapi.

Hvad går psykologiske angstbehandling ud på?

Når du er i behandling for angst, kræver det, at du forholder dig til din angst.

Kigger på den, undersøger den og arbejder med at rumme den.

Alt sammen meget ubehageligt, angstprovokerende og på ingen måde ønskeligt.

Men nødvendigt, hvis du ønsker et sundt og holdbart resultat.

Redskaber til at få angst væk

Der kommer ofte klienter med angst, der vil have min hjælp til at kontrollere, fjerne eller mindske angsten.

De ønsker redskaber til at få angsten til at gå væk. Og de vil være sikre på, at slippe af med angsten.

Alt dette er så forståeligt og normalt.

Men dette er jo blot mere kæmpen i mod, forsøg på at slippe af med og prøve på at undgå angsten.

Og det er ikke hvad angstbehandling går ud på.

Eksponering

En grundlæggende del af psykologiske angstbehandling hedder eksponering – hvilket vil sige; med vilje at udsætte sig selv for ubehag.

Foto: Eksponeringsøvelse i naturen. Naturbasert angstbehandling. ACT hos psykologen på landet. psykologisk angstbehandling i naturen.

Det kan eksempelvis være øvelse i, at mærke efter og undersøge en mindre del af angsten – jeg er med og guider dig i hele øvelsen.

Du bliver bedre til at være med angsten.

I et fornuftigt tempo, så din hjerne kan være med til at indlære alt det nye.

Du skal vide hvorfor – kend dine værdier

Når du arbejder med eksponering, er det bedst, at det står lysende klart for dig, hvad meningen med det hele er – hvorfor det er vigtigt for dig, at lave dette ikke behagelige terapeutiske arbejde. Ellers kan det være meget vanskeligt at få gjort – fordi det jo er ubehageligt!

Derfor er det essentielt, at du er afklaret med dine bagvedliggende værdier. Ikke mål, men er mere bevidst om dine grundlæggende indstillinger.

På hvad der er vigtigt for dig her i livet.

Hvad du ikke kan undvære at gøre, og hvad du gerne vil bruge mere af din tid på.

Hvilke personlige kvaliteter du ønsker, at udvikle dig i retningen af.

Nogle ved det faktisk allerede, men har ikke lige tænkt så meget over det. Mens andre føler sig helt blanke, da de har været så optaget af deres angst, at de ikke har overvejet hvad der egentlig er vigtigt her i tilværelsen.

Et smukt malet fyrtårn på en æggeskal, der symboliserer skrøbeligheden og det smukke ved vores værdier.
Uanset hvad, så giver det mening, at du kender til dine egne værdier – dit lysende fyrtårn midt i det hele.

Formålet med psykologiske angstbehandling

Når du er villig til, at være med angsten og arbejde med den – på en fornuftig måde – så kan behandlingen give dig den effekt, som du ønsker. Det er ikke sikkert, at angsten forsvinder. Målet med behandlingen er, at du bliver mere fri til at bruge din tid og kræfter på meget andet end bare angsten. Så det er dig der styre i dit liv – mere egenstyrring.

Tydelighed i terapien

Arbejdet med angst er ikke let. Det kræver åbenhed, ærlighed og vedholdenhed – hvad nogle beskriver som stædighed 🙂

I sidste ende er det op til dig, hvor meget du vil gå ind i behandlingen. Jeg kan ikke drømme om at presse dig, men jeg vil også gøre mit for at være tydelig og klar, så du ved, hvad der skal til – hvad du skal øve dig i, for at hjælpe dig selv videre på lang sigt.

“Jammen, det giver jo ingen mening?! Når jeg ønsker af slippe fri af angsten, så skal jeg rumme og acceptere den??”

Ja.

Sagen er den, at det i højere grad drejer sig om, at du stopper. Stopper med at flygte eller med at kæmpe med din angst, da dette er en kamp som du umuligt kan vinde – lige så lidt som du kan løbe væk fra din egen angst. Du kan forsøger at gøre det igen og igen. Prøve på ikke at mærke, føle og tænke “angst” – og det kan ikke lade sig gøre.

Desværre er det således, at vore hjerner ikke forstå “ikke”. Tværtimod – når du ikke vil tænke på noget bestemt, så kan du være sikker på, at det netop vil fylde i din opmærksomhed. Og jeg tror, at det er derfor at så mange mennesker kommer til at hænge fast i deres egen lidelse – netop forbi de forsøger at undslippe eller kontrollere.

“Jammen, skal jeg så bare give op?!”

Nej.

Accept betyder

Accept handler om alt andet end at give op og være passiv – det er snarere et spørgsmål om det modsatte – at træffe en beslutning, en aktiv handling, hvor du ændre din indstilling. Det handler om at kunne acceptere, at der er aspekter ved vores tilværelse, som vi ikke kan kontrollere.

Psykolog Karina Thomsen udenfor på folden.

Accept er en proces som vi aldrig bliver helt færdige med – tro mig, jeg er personligt altid igang med mine egne acceptprocesser.

Vi kommer først fri af kampen eller forsøget på at undslippe, når vi giver lidelsen plads og tillader den at være hos os.

Først her kan du virkelig lade den være, og fokusere på det meningsfulde her i livet – på dét der giver mere mening end blot at slippe for angst.

Det kan lade sig gøre.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.