Naturen som terapirum

Det giver mening at anvende naturen som et terapirum.

Når sessionen afholdes udenfor, er der sat andre rammer og givet andre muligheder – end når vi er indenfor.

Psykologpraksis på husmandssted

Der er ikke noget bedre sted, at have min psykologpraksis, end på vores hyggelige husmandssted.

Her er der højt til himmelen, frisk luft og masser af plads.

Her er vores dyr, den gamle have med de krogede æbletræer, dens hyggekroge, bålplads og siddepladser med udsigt til de bølgende marker.

Omkringliggende psykologpraksis på husmandssted, er Ådalen med dens enge, fuglereservat og åen, der slynger sig gennem landskabet.

Praksis er ude på landet, nær Odder og kun 20 minutters kørsel fra Århus.

Udsyn og udsigt kan skabe nye perspektiver i terapien.

Naturen som terapirum. Bænk i haven med udsigt

Her er så mange muligheder.

Både til at strække blikket – skabe udsyn og perspektiv.

Til at bevæge sig ud og afprøve nye ting eller finde sig en lun krog.

Komme helt ned i tempo og kunne mærke hvad der mon er derinde…

Det traditionelle terapirum

Langst de fleste psykologer afholder sessioner indedøre. Dette kan der være flere årsager til:

Rent praktisk set, holder mange psykologklinikker til på adresser inde i byerne.

Derfor kan det være næsten umuligt, at tage god vare på den vigtige tavshedspligt, fordi der er mange andre mennesker tæt på, hvis man skulle bevæge sig udendørs.

Og jeg nærer den største respekt for mine fantastiske psykologkollegaer – jeg har blot valgt, at gøre det lidt anderledes og åbne mit terapirum op – nu jeg har disse fantastiske omgivelser at lave terapisessioner i.

Mit uderum – åbent terapirum med udsigt til natur

Det uformelle, hyggelige uderum er vores base.

I uderummet er brændeovn, gode siddepladser og undervisningsforhold.

Herfra kan vi bevæge os ud.

Er vejret til det, sidder vi oftest udenfor i haven eller spadsere rundt – alt efter hvad du trænger til og som fungerer bedst for dig.

Naturen som terapirum

At lave terapi indenfor kan bestemt også rigtig meget – og det er altid afhængigt af konteksten. Jeg oplever, at de udendørs rammer er med til at skabe andre og nye muligheder for klienten Så der kan udforskes og opdages andet – end hvis vi kun var indendøre.

For mange kan dét at anvende naturen som et terapirum være med til at åbne op nye muligheder og blive mere nærværende i øjeblikket.

Mange klienter fortæller, at de allerede kan mærke pulsen falde, når de drejer ind på grusvejen.

Det er fantastisk – bare den lille ting, at undgå at skulle lede efter en p-plads, som jeg skulle gøre inde i byen. Herude er der plads. Og det betyder meget når man har angst og er ramt af stress.”

Naturen er sund for os fortravlede mennesker.

Vi ved godt, at det er sundt for os at være ude i naturen. Men har vi tiden til det?

Ved at kombinere de gavnlige effekter af naturens indvirkning på os, kan

Jeg er dybt optaget af at udvikle og beskrive hvordan man kan lave terapi i naturen – inden for en Acceptance and Commitment-teoretisk rammeforståelse (ACT).

Den evidensbaseret metode er mit fundament. 

Jeg er passioneret for at undersøge og udvikle på hvilke måder ACT kan anvendes ude i naturen.

Dyr med til sessionen?

Nimbus er et særligt blidt æsel, der kan indgå i terapi. Her sammen med psykolog Karina Thomsen.
Æslet Nimbus er blid og nænsom

Terapi kan også blive assisteret af dyr. Mange studier påviser fine resultater, når dyr anvendes i terapi.

Det kan være relevant, at have et dyr med under terapien, hvis du godt kan lide dyr og kan være nervøs ved situationen.  

Billedet viser et af vores æsler, Nimbus, som vi indimellem tager med ud på en gåtur.

Æsler er storartede terapidyr. De er meget rolige og skulle de blive bange, er det deres instinkt at blive stående hvor de er. De flygter ikke.

Terapihunden Milton

I det daglige kan terapihunden Milton være med til din session.

portræt af terapihunden Milton

Jeg hører dig ad, når vi aftaler vores første møde, om du ønsker der skal være en terapihund tilstede eller ej.

Folk med sværere angstlidelser og PTSD kan føle sig en smule beroliget, hvis de indimellem kan nusse med Milton.

Så bliver det en smule nemmere, at arbejde med dét, der er så svært i terapien.

Men naturligvis kun hvis de er glade for hunde!

Naturen giver plads til dine udviklingsprocesser

Jeg sætter generelt en ære i at være fasilitator for udviklingsprocesser. Derfor anvender jeg alle de forskellige settings, der kan give mening for den enkelte klient. Om det er inde i det uformelle uderum oppe ved tavlen, siddende i morgensolen midt på gårdspladsen eller på gåtur med et æsel.

Jeg spørger tit den enkelte, hvad de har behov for, når de ankommet. Nogle ser helt sammenbidte ud eller ser pressede ud efter en hård dag på arbejdet.

Når dette sker, går vi som regel ned på ridebanen for at hænge lidt ud og strække blikket lidt.

Sådan kan vi holde en kort hjernepause inden vi for alvor går igang med sessionen. Og jeg kan jo ikke lade være med at fremhæve, at dét at holde en hjernepause og på den måde passe på sig selv – netop er vigtigt at gøre og lære.

Det er utroligt, at du ved at kigge ud på naturen i få minutter, kan komme mere i balance – så er du mere klar til at indgå i det psykoterapeutiske arbejde. Og det er selvsagt essentielt, at du er mentalt klar til at lave terapi, så du kan få mest muligt med fra terapien.

Tak for din opmærksomhed.

De bedste hilsner fra Karina Thomsen, aut. psych.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.